SUFO på besøg i Norge

SUFO var med i Norge, da der d. 17.-18. juni blev holdt en Vibeke og Anne Dorthe i Norgekonference med titlen ”Forebyggende hjemmebesøk som virker!”

Vi, tidligere SUFO-formand Vibeke Reiter og nuværende SUFO-formand Anne Dorthe Prisak, holdt oplæg om fortid, nutid og fremtid for de forebyggende hjemmebesøg i Danmark, baseret på aktuel forskning. Et oplæg, der affødte mange gode spørgsmål og kommentarer.

Heldigvis havde vi mulighed for at høre nogle af de norske oplæg også.

Norge har traditionelt udvist stor interesse for ”den danske model” for forebyggende hjemmebesøg, og udviklingen på området har fart på i Norge. Endnu har de ikke lov om forebyggende hjemmebesøg, som vi har det i Danmark, men der er interesse for det.

Høyres stortingspolitiker, Tone Trøen, fortalte om den politiske satsning på området og ser tre hoved-fokusområder i fremtiden, nemlig

  • fald
  • ensomhed
  • demens

En fin parallel til situationen i Danmark.

Sønneve Teigen har – som sygeplejerske og projektleder – lavet et kæmpe-arbejde med udvikling af indsatser og effekter ved de forebyggende hjemmebesøg, – der, hvor de udføres i Norge. Et arbejde der bla. har medført, at antallet af kommuner i Norge, der laver forebyggende hjemmebesøg, siden 2003 er steget fra 3 % til 25%. Og stigningen ser ud til at fortsætte.

Berit Westbye arbejder som ergoterapeut også med de forebyggende hjemmebesøg og har i 2014 lavet master-opgave om indholdet i besøgene og ”den gode samtale”, der bygger på en sundhedsfremmende tilgang. Når hun er på arbejde, har hun en T-shirt på, hvor der står det enkle spørgsmål: ”Hvad er vigtigt for dig?”.

Også et meget inspirerende og spændende oplæg.

Desværre nåede vi ikke flere oplæg, men der er klart basis for at ”dyrke” det nordiske samarbejde yderligere. For interesserede kan vi henvise til følgende link:http://jobbaktiv.no/deltakersider/

Mange hilsner fra Vibeke og Anne Dorthe.

 

Scroll to Top
Scroll til toppen