Søg pulje til løft af ældreområdet – ældremilliarden 2015

Nu kan kommunerne søge om en bid af ældremilliarden 2015.

Puljens målgruppe er ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv.

Kommunerne skal indsende en ansøgning, men vurderer selv, hvor der er behov for at styrke indsatsen ud fra lokale behov og prioriteringer. Midlerne er varige, og kommunerne kan således regne med dem fremadrettet til ældreområdet og dermed anvende midlerne langsigtet, f.eks. til faste ansættelser og ikke alene projekter. Som i puljen for 2014 fordeles ældremilliarden mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet.

Ansøgningsfristen er den 26. september 2014 kl. 12.00.

Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo november 2014.

Læs mere om puljen på Socialministeriets hjemmeside – klik her.

Scroll to Top
Scroll til toppen