Aldrig for sent at bryde ensomheden

Ergoterapeutforeningen deltager i Folkebevægelsen mod Ensomhed og har i den forbindelse skrevet to artikler om ergoterapeuters erfaringer med at bekæmpe ensomhed hos borgere.

Nedenstående artikel har fokus på de forebyggende hjemmebesøg og hvordan de kan være nøglen ud af ensomheden. Artiklen er skrevet af journalist i Ergoterapeutforeningen Per Bøjgaard Sørensen.

Billede artikel– Det kan ske for os alle sammen. Hvis vi mister ægtefællen, mister nære venner, forlader arbejdsmarkedet eller flytter et andet sted hen. Så kan alle blive ramt af ensomhed, siger Ulla Uldahl, der er ergoterapeut og tager på forebyggende hjemmebesøg hos ældre i Rudersdal Kommune.

Store livsbegivenheder, som kan resultere i ensomhed, oplever ældre mennesker naturligt oftere end yngre mennesker. Men det er vigtigt at skelne imellem ensomheden som en naturlig del af for eksempel en sorgproces og så den ensomhed, som ender med at være et grundvilkår, ældre borgere behøver hjælp til at komme ud af, forklarer hun og kollegaen i Maria Markworth. Begge har mange års erfaring med de forebyggende hjemmebesøg.

– For nogle bliver ægtefællens død ved med at føles som et uerstatteligt tab. Nærmest som at blive skåret halvt over. I vores arbejde kan vi være med til at lindre savnet hos den efterladte ved at gøre opmærksom på de tilbud, der er, så man kan skabe et nyt netværk. Eller genoptage venskabet til gamle bekendte. Og vi kan italesætte, at det ikke er noget enestående fænomen at blive ramt af ensomhed, uanset hvad grunden er, siger Maria Markworth.

Når de to ergoterapeuter og deres kolleger i teamet spørger ind til de ældre borgeres ønsker for aktiviteter og samvær, er det tydeligt, at de har meget forskellige behov.

– Nogle ældre savner deres arbejde og det håndværk, de har beskæftiget sig med i et langt liv. For dem er det vigtigt at finde noget, der minder om arbejdslivets glæder. Andre har det bedst i en sorggruppe, hvor man taler savnet igennem, siger Ulla Uldahl.

Imellem kønnene kan der være forskel på, hvor lang tid der går, før man får skabt sig et nyt netværk. Kvinderne kommer ofte hurtigere op ud af hjemmet, og i de forebyggende samtaler er der da også et særligt fokus på mændene, da de generelt har de største udfordringer med at få det sociale liv til at fungere. Men når først mændene har fundet en social aktivitet, har deres nye fællesskab en enorm værdi.

– Traditionelt siger man, at kvinder er bedre til at netværke end mænd. Min erfaring siger mig dog, at så simpelt er det ikke. Kvinder har måske lettere ved at komme ud og møde andre, fordi de har været vant til at have den rolle i familien. Men her i kommunen har vi blandt andet Rudersdal Senior Triathlon, som er meget populært hos de ældre mænd. Triathlon-fællesskabet er et godt eksempel på, at når mændene finder et nyt netværk, har de stor opmærksomhed på hinandens liv og er gode til at drage omsorg for hinanden, siger Ulla Uldahl.

Formålet med de forebyggende hjemmebesøg, som kommuner tilbyder ældre over 75 år mindst én gang om året, er at få drøftet borgerens aktuelle livssituation og eventuelle behov for at få hjælp. Både med hensyn til ensomhed som med de alle de andre områder, der bliver spurgt ind til under besøgene, er det vigtigt at gøre borgerne opmærksomme på deres muligheder jo før jo bedre.

– Det er vigtigt at få taget snakkene i tide, når det er muligt, så den ældre borger kan reflektere over hverdagen, inden det går galt. Og udfordringerne med ensomhed kan være meget forskellige. Nogle har konkrete fysiske barrierer og mangler blot de rette hjælpemidler til at komme ud, mens andre har behov for at få spurgt ind til deres livshistorier, så man kan få italesat deres gamle og måske glemte ressourcer, siger Maria Markworth.

Hun påpeger, at det ikke nødvendigvis er vigtigt, at samtalen fører til noget i første omgang, sådan at de ældre kommer i gang med en aktivitet snarest muligt. Værdien af den forebyggende samtale kan sagtens ’blot’ være, at den enkelte borger bliver mere bevidst om sin situation, fordi det styrker selvværdet hos den ældre. Hun bakkes op af sin kollega, der forklarer, at nogle skal bruge længere tid til at finde frem til den aktivitet, som skaber værdi for vedkommende.

– Det kan måske være rart at have som mål, at den ældre skal finde nye bekendtskaber nu og her for at komme ud af ensomheden. Men det er meget forskelligt, hvad og hvor meget, de efterspørger. Det er ikke mængden af aktiviteter, der er afgørende for at få bugt med ensomhedsfølelsen, siger Ulla Uldahl.

Begge forklarer de, at det er et privilegium at sidde med den ældre og bruge god tid på at lytte til et langt levet liv, når de er ude på besøg.

– Det er en kæmpe gave at opleve, at der tændes et lys hos den ældre, når vi spørger ind til vedkommendes liv. For de ressourcer, de engang havde, findes stadig derinde. Derfor er det vigtigt at tale om livshistorien. Der gemmer sig ofte den lille oplysning, der kan gøre en forskel, når de skal finde vejen ud af ensomhed, siger Maria Markworth.

Scroll to Top
Scroll til toppen