SUFO har ved tidl. formand Vibeke Reiter deltaget i en netværksgruppe for et projekt ved PAVI (PAlliativt Videnscenter). Projektet mundede ud i udgivelsen af en bog: “Sorg – når ægtefællen dør”, som blev offentliggjort d. 13. april ved en præsentation på Institut for folkesundhed. Læs mere om udgivelsen ved at klikke her. Der er flere steder i bogen, at ansatte i forebyggende hjemmebesøg er italesat som vigtige nøglepersoner.
Vibeke Reiter oplyser, at der er sendt et eksemplar af bogen til ældrechefer i alle kommuner. Der findes også en lille flyer, som kan uddeles.
Ligeledes findes der en oplysende lille film, der ligger på youtube, og som bliver brugt i OBS-programmer – se filmen ved at klikke her.
I forbindelse med projektet vil der senere blive arrangeret to konferencer – én på Sjælland og én i Jylland.
Læs mere om projektet på PAVIs hjemmeside ved at klikke her.