Det er skuffende og dybt beklageligt, at aftalepartierne bag ældrereformen med et pennestrøg i den netop indgåede aftale har afskaffet ældres ret til forebyggende hjemmebesøg. Kommunernes forpligtelse til at tilbyde besøgene bliver simpelthen fjernet.
De forebyggende hjemmebesøg er ellers den eneste forebyggende indsats på ældreområdet, der har været fastsat ved lov. Regeringen viser med afskaffelse af lovparagraffen, at afbureaukratisering prioriteres højere end forebyggelsesindsatsen. Al erfaring viser jo desværre, at forebyggelse er noget af det første, der spares væk i kommunerne, når økonomien er presset. Og den kommunale økonomi er presset, så vi frygter, at forebyggelsesindsatsen taber kampen i konkurrencen om ressourcer i de kommunale budgetforhandlinger.
I udspillet står, at kommunerne fortsat skal være forpligtede til at arbejde forebyggende. I SUFO, som er landsforening for ansatte i forebyggende hjemmebesøg, er vi meget nysgerrige på, hvordan den forpligtelse tænkes udmøntet, og vi vil fortsat kæmpe for, at de forebyggende hjemmebesøg vedbliver at være et værktøj til opsporing af fx ensomme og udsatte.
De forebyggende hjemmebesøg er et enestående greb til at forebygge ulighed i sundhed, da det jo netop er et landsdækkende forebyggelsestilbud til ældre, og ikke kun forbeholdt de ældre, som selv kan eller har pårørende som kan række ud. Flere både kommunale udvalgsformænd, forskere og eksperter har råbt vagt i gevær, og frarådet afskaffelsen af lovgivningen om forebyggende hjemmebesøg, men disse opråb er blevet overhørt af beslutningstagerne.
Regeringens beslutning er den helt forkerte vej at gå – både samfundsøkonomisk og ikke mindst menneskeligt. SUFOs bestyrelse er dybt forundrede over beslutningen, da den hidtidige lovgivning netop har givet kommunerne betydelige frihedsgrader til at tilrettelægge indsatsen. Ved at afskaffe paragraffen, fjerner vi også samtidig kommunernes lovhjemmel og dermed muligheden for at tage uopfordret kontakt til ældre mennesker, som kan have behov for en forebyggelsesindsats, og som ikke selv formår at opsøge den. Ældre der – som følge af f.eks. sorg, ensomhed, isolation, alkoholmisbrug, tab af færdigheder eller andet – har brug for et lille eller større skub tilbage på sporet, har hidtil haft ret til en forebyggende samtale, men det har de nu ikke længere.