Netværksgruppen Midt-Vest for Forebyggende hjemmebesøg har på sidste møde diskuteret ”Aftale om revision af de forebyggende hjemmebesøg”.
Diskussionen tog udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvem definerer vi som sårbare ældre/særlige risikogrupper?
- Hvordan får vi identificeret de særligt udsatte i aldersgruppen 65 – 79 år?
- Tryghedsbesøg til 75-årige – hvad tænker vi om betegnelsen?
- Tryghedsbesøg til 75-årige – Skal dette besøg have et andet indhold end hidtil?
De idéer og tanker, som diskussionen affødte, har gruppen samlet i et spændende dokument, som du kan læse ved at klikke her.
Netværksgruppen skriver om arbejdet: ”Det gav os god energi at arbejde, og vi føler os bedre rustet til at imødekomme de nye muligheder, de forebyggende hjemmebesøg kommer til at stå overfor”.
Netværksgruppen Midt-Vest for Forebyggende hjemmebesøg består af Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Holstebro, Ikast-Brande, Viborg, Silkeborg og Herning. Formål med netværksgruppen Midt-Vest er bla. at generere ny viden, forholde sig til aktuelle emner, gensidig inspiration, erfaringsudveksling, fokus på fastholdelse af kerneydelsen, boost til hverdagen.