Ny bog fra ÆldreForum om den aldrende krop

Bogen, Kend din krop – når den ældes, indeholder nyttig viden om aldersforandringer i hele kroppen samt inspiration til, hvad man selv kan gøre for at forebygge eller mindske forandringerne.

Kompetente fagpersoner gennemgår aldersforandringer i hele kroppen – også dem der ikke tales så meget om. Der er desuden personlige beretninger om livet som ældre og beskrivelser af kvinders og mænds lidt forskellige måder at gribe aldersforandringer an på. Endelig er der nyttig viden om medikamenter og om, hvad den nyeste aldringsforskning siger om det lange liv.

Bogen indeholder nyttig viden, som kan forberede den enkelte på nogle af de forandringer, som hører alderen til, og desuden forklare og nedtone bekymringer for disse ændringer. Desuden er der inspiration til, hvad man selv kan gøre for at forebygge, mindske eller kompensere for aldersforandringer. Samtidig viderebringes der viden om ændringer og symptomer, der ikke bør slås hen som aldersforandringer, men derimod kræver et professionelt blik, fx fra egen læge.

Kend din krop – når den ældes henvender sig først og fremmest til ældre, men også til pårørende til ældre, social- og sundhedspersonale, herunder forebyggende hjemmebesøgere og andre, der har kontakt til ældre.

Læs mere, download eller bestil bogen her.

Sufo.dk