KL’s Ældrekonference 2021 sætter i år fokus på den sociale ulighed i sundhed, der også findes blandt ældre. Her vil der bl.a. være mulighed for at høre mere om, hvordan forebyggelseskonsulenter kan bruges til at nå ud de borgere, der af forskellige grunde ellers ikke ses eller høres i et kommunalt system. Bl.a. kommer Anne Dorthe Prisak – forebyggelseskonsulent i Aarhus Kommune og formand for SUFO – og fortæller om, hvordan loven virker, når forebyggelseskonsulenter omsætter den til daglig praksis. Hvad er mulighederne? Hvor er udfordringerne? Og hvad kræver det? Det kan du høre meget mere om den 21. september på Comwell i Kolding.