Ved et flot arrangement på Christiansborg præsenterede det nationale partnerskab mod ensomhed ledet af Røde Kors og Ældre Sagen onsdag den 21. juni en ny strategi og handlingsplan mod ensomhed. SUFO repræsenteret ved Janni Amstrup Hansen har også medvirket i arbejdet, som en af de over 100 aktører fra civilsamfund, kommuner og virksomheder.
Alt for mange borgere føler sig ensomme, og det kan få store konsekvenser både for den enkelte, men også for samfundet som helhed. Den ny strategi og handleplan består af 75 initiativer, som frem mod 2040 har som mål at halvere forekomsten af ensomhed blandt danskere over 16 år. Initiativ 68 er særligt interessant for SUFO: Styrk brugen af
forebyggende hjemmebesøg til opsporing og henvisning.
I forbindelse med lanceringen blev der præsenteret fire initiativer, der skal følge op på partnerskabets anbefalinger. Et af dem, er ”Fællesskabsguides for ældre borgere”, hvor der fra politisk hold blevet afsat 3,8 mio. kr.. Formålet med initiativet er at understøtte ældre borgeres muligheder for at deltage i fællesskaber for eksempel gennem lokale partnerskaber om fællesskabsguides eller lignende tiltag.
Find strategi og handleplan her.