13 idéer til friluftsliv

På baggrund af konkurrencen Danmarks Friluftskommune har Friluftsrådet udarbejdet idékataloget ”Friluftsliv i sundhedsindsatsen – 13 idéer fra Danmarks Friluftskommune 2014”. Kataloget præsenterer en række idéer og projekter fra 13 af de kommuner, der deltog i konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune 2014.

Projekterne i kataloget er udvalgt, så de spænder over vidt forskellige former for sundhed og har en række forskellige målgrupper. Eksempler på projekter er eksempelvis OutdoorMums (efterfødselsgymnastik i naturen i Kolding Kommune), En sund integration (integrationsforløb i naturen i Sønderborg Kommune og Vordingborg Kommune) og Aktiv i naturen (forebyggelse af ensomhed blandt ældre i Vesthimmerlands Kommune).

Yderligere information om konkurrencen Danmarks Friluftskommune, inkl. oplysninger om temaet i 2015 ”Friluftsliv i klimatilpasningsindsatsen”, kan findes på hjemmesiden www.friluftskommune.dk.

Scroll to Top
Scroll til toppen