Sine Pedersen, næstformand i SUFO, har fået nyt job og kan derfor ikke sidde i bestyrelsen længere.
Bestyrelsesmedlem Tina Grøhn blev på bestyrelsens møde d. 8. september valgt som ny næstformand.
1. suppleant Gorm Rabølle Knudsen, som er forebyggelses- og udviklingskonsulent i Slagelse Kommune, indtræder i bestyrelsen.
Her kan I høre lidt mere om Gorm: ”Jeg stiller op til bestyrelsen først og fremmest fordi, jeg mener, forebyggelse er vejen frem, og fordi jeg ser forebyggende hjemmebesøg som en hjørnesten ift. at lykkes med forebyggelse på ældreområdet. Jeg interesseret mig i høj grad for data og digitalisering, men også for at bevise, at vores forebyggende arbejde har en reel og positiv effekt – det både for borgerne og den kommunale økonomi. Jeg håber således at bidrage til at forebyggelse, og herunder forebyggende hjemmebesøg, rykkes højere op på den politiske- og ledelsesmæssige dagsorden”.